Første maj — en festdag for folket

Om selve første maj kan vi bl.a. læse følgende:

"Første maj er arbejderklassens internationale kampdag. Første gang dagen blev brugt som en fælles international demonstrationsdag var i 1890, med kravet om otte timers arbejdsdag som den samlende parole."

Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=951

Endvidere ved vi også følgende om hvorfor det lige bliver holdt i Fælledparken:

"Slaget på Fælleden 5. maj 1872, var et af de første opgør mellem ordensmagten og arbejderbevægelsen. Med det i tankerne, er det ikke mærkeligt at Fælledparken traditionelt har været brugt til de årlige 1. maj arrangementer. 1. maj bliver stadig fejret i Fælledparken, men i dag har en række andre årlige arrangementer fast tilhørssted i Fælledparken."

Kilde: http://www.aok.dk/byen-rundt/faelledparken

Som jeg skrev på familiebloggen er det tankevækkende, at det for få år siden var ulovligt at være socialdemokrat. En sørgelig konstatering at tænke på, at det kun er godt 135 år siden, at vi her i landet ikke måtte deltage i politiske fora pga magthavere som ville bevare magtmonopolet.

Den almindelige danskers deltagelse tager vi i dag for givet, men sådan har det ikke altid været.

De borgerlige vil gerne fremhæve, at nu er det "en ny tid", og forsøger nærmest at insinuere, at det ikke skulle være nødvendigt at markere denne kampdag. Jeg mener det mere end nogensinde er nødvendigt at signalere, at vi stadig har et væsentligt demokratisk underskud.

Grundloven giver mulighed for en opposition til at kræve en folkeafstemning ved 1/3 af folketingsmedlemmernes medvirken. Altså ved 60 mandater. Reglerne der beskriver en sådan folkeafstemning er at finde i Grundlovens §42 hvor der står:

Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland fastsættes ved lov.

Bemærk venligst lige stk. 3 hvor der står: "Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde."

Forestil jer lige hvad der ville ske, hvis vi som opposition OPSAGDE alle de tossede forpligtelser i forbindelse med forlig, og ikke længere stemte "ved ikke", men NEJ, og underkastede nogle af de klokkeklare utilstedeligheder som VKO-regeringen fra tid til anden får ophævet til lov for en folkeafstemning...

Dét ville sende et klokkeklart signal om at vi ikke vil finde os i den opførsel som den arrogante regering efterhånden tillader sig.

Dét ville sende et signal om demokratisk modstand mod de ting regeringen indfører, som ind imellem mest af alt minder om pisk frem for gulerod.

Dét ville være et kampråb der IKKE var til at tage fejl af. Dét kan blive sidste udvej for langt om længe at slippe af med en regering, som er i gang med at afmontere hele det velfærdssamfund generationerne før os har været med til at betale for.

Så vil det være slut med at underminere folks rettigheder, og så kunne vi langt om længe få rettet op på de mange ting hvor vi efterhånden ligner en alt for højredrejet bananrepublik.

Medvedev er IKKE den første russiske præsident der besøger landet siden 1964

Det påstås på både DR Update og TV2 News, at det skulle være over 40 år siden en russisk præsident har besøgt landet.

Det passer ikke.

Mikhail Gorbachov besøgte landet i 2007 - godt nok som fhv. præsident. Men begge nyhedskanaler glemmer at sige "siddende præsidenter", og desavouerer dermed Gorbachov, der ellers startede hele Glasnost-processen, som ledte til de forbedrede forhold som netop sikrede den kolde krigs afslutning, og den nye åbning mod vesten.

Det er forbavsende, at journalister ikke er bedre til at undersøge sine kilder, og at man derved ved en simpel Google-søgning og læsning på Wikipedia kan sikre sig, at ens egen hukommelse ikke var forkert. Det skurrede i ørrerne, og det var det som gjorde jeg lige ville tjekke oplysningerne.

Mikhail Gorbachov var modtager af Nobels fredspris, og var nok den mest markante præsident i nyere historie - hvilket enhver med selv den mest basale interesse for både politik og historie burde vide.

Smædekampagnen der IKKE virker!

Det er ved at gå op for flere borgerlige kommentatorer, at den nuværende regering IKKE nyder befolkningens gunst. Nu er det skarpe skyts ved at komme frem. Nu skal alle i oppositionen - lige fra Enhedslisten til de Radikale - beskyldes for diverse former for dumhed. Senest er det også sket i en kommentar i ComputerWorld hvor en meget kendt gammel form for propaganda bruges.

Artiklen kan læses herfra: http://www.computerworld.dk/art/55916?a=newsletter&i=3112.

Der introduceres en stråmand hvorefter der bygges videre på påstanden, og således ender folk med at synes artiklen er "velskrevet"...

Den artikel er ikke engang værd at læse, og det er der en meget god grund til. Den form for smædekampagner som køres mod navngivne personer virker ganske enkelt ikke. Folk er klogere end visse mennesker tror.

Hvis nogen vil diskutere reel politik skal de være velkomne, men forsøgene på at desavouere folk fordi de træffer nye valg er at bringe debatten ned på et meget grimt niveau. Jeg respekterer mine modstandere, også selvom jeg ikke er enig med dem. Det gør så, omvendt, at jeg nemt risikerer at blive beskyldt for at tale ned til folk. Men jeg forsøger faktisk blot at løfte debatten en smule.

Skal vi diskutere selskabernes betaling af selskabsskat så er vi nødt til at erkende, at vi nok i fremtiden i mange lande vil se et ønske om at der betales skat i det land hvor pengene tjenes. Når man nyder godt af tilskudsordninger såsom løntilskud er det tankevækkende at overskuddet af resultaterne fra de folk som bringes ind med statsstøtte ikke skal beskattes, ifølge eksperterne...

Det er bestemt ikke kun danskerne som er begyndt at kigge på skatteregler. Jeg er også stødt på debatten i USA hvor de også er begyndt at kigge nærmere på de karruseller der køres. Det glemmer de fine herrer nemlig når der skal diskuteres en retfærdig skat. Man SPEKULERER i skatten ved at lave ekstra hensættelser, hvorefter der leges med den kapital som er hensat. Det kunne godt få de skarpsynede til at mene, at der var tale om at lege med skatteborgernes penge, for regeringen strammer meget gerne kursen over for de private.

Dem som råber vagt i gevær får én på godda'en med påstande om at være "beton-socialister" og sågar "forræddere" som i artiklen i et forsøg på at tilsløre den leg med skatten som rent faktisk foregår fuldstændig åbenlyst.

Det kan godt være jeg kun har en Højere Handelseksamen, og der normalt skal mere til at udtale sig om økonomi, men så vil jeg da meget gerne tage diskussionen i kommentar-feltet, for jeg synes faktisk det ville være på sin plads hvis de folk som mener de har så ganske ret stod frem og forklarede de åbenlyse julelege der foretages. Hvis de kan retfærdiggøre den form for praksis ville jeg være glad for en saglig debat i stedet for denne konstante mudderkastning som intet gavner.

Det er, trods alt, pensionisterne og de dårligst stillede der netop nu er kommet i klemme i en meget uanstændig håndtering af krisen. Dét er ikke noget kønt syn — også selvom det ikke rammer mig. Politik handler om at se de store tendenser frem for alene at mele sin egen kage.

Eller det er måske også et forældet syn på politik?

God weekend. :-)

40 pct kvinder eller tvangsopløsning?

Socialdemokratiets forslag om, at børsnoterede firmaer skulle have mindst 40% kvinder, og ellers tvangsopløses skurrer en del i ørerne...

Da vi gik på grundkursus i forhold til tillidsmandsuddannelsen lærte vi netop om bestyrelsesarbejde, at den vigtigste ingrediens er evnen til at vide hvornår der bør siges fra. Med andre ord: være KOMPETENT i sit bestyrelsesarbejde. Få ting til protokols, tage forbehold, og vise en bedre vej. I bestyrelser er medlemmerne normalt kompetente mennesker, valgt af aktionærer eller i tillidsmandssystemet netop medlemmerne/kollegerne.

Dygtighed i en bestyrelse afhænger ikke af køn. Det er nemt sagt når man, som jeg, er mand. Men jeg kan ikke ændre ved mit lod her på planeten. Jeg er født som mand ganske som kvinder er født som kvinder. Vi har hver især vores gaver og talenter.

Vi er nået til år 2010. Alle kender dygtige kvinder, og det burde slet ikke være nødvendigt at sige. De dygtige kvinder synes nok det er mere nedladende at få en sådan kønskvotering fordi de bagefter nærmest desavoueres. "Nå, du er nok en del af kvoten!" kunne være en omtale af kvindelige bestyrelsesmedlemmer de få steder hvor mænd måtte have forstokkede holdninger over for kvinder.

Jeg skammer mig over de tanker om planøkonomi som kommer frem i en tid hvor det handler om helt andre problemer her i samfundet! Det BURDE ikke være svært at få øje på langt vigtigere ting at forandre end at begynde at bestemme hvem der skal have adgang til bestyrelser.

Liberal Alliance og friheden

Man får nærmest et chok når Liberal Alliance på den ene side vil tale om det frie valg og retten til selvbestemmelse, og så bagefter vil til at bestemme hvordan folk bruger deres tid — skærmdumpet er direkte fra deres hjemmeside. Hetzen mod de 60-årige må høre op. Det må være helt op til folk selv hvordan de vil bruge deres fritid. Hvis de gennem et langt arbejdsliv har sparet op til at sætte arbejdstiden ned må det være det frie valg at bestemme hvordan de vil geare ned til deres otium.

Men Liberal Alliance er tydeligvis faldet for ideologien om at det nu er stuerent at tale om enkeltgrupper i befolkningen som det passer flertallet frem for at satse på deres såkaldt liberale ideologi... Tankevækkende form for frihed anyway.

Intet under at mange ikke sparer op!

Anders Samuelsen (fra Liberal Alliance) havde et lyst øjeblik hvor han spurgte ind til noget centralt i forhold til pensionsopsparinger. Hvorfor har skiftende regeringer konstant søgt at underminere den opsparing folk foretager ved at ændre de vilkår folk sparer op under?

Uanset politisk observans, så laver folk en aftale under de eksisterende vilkår for deres opsparing, og i en global verden — som vi efterhånden må erkende at vi befinder os i — må det absolut være på sin plads, at vi alle kender de vilkår hvorunder vi sparer op.

Det sørgelige i dette ønske om at en aftale burde være en aftale er, at vi til gengæld KONSTANT har fået undermineret alle opsparinger i samfundet. Lige siden dyrtidsportionerne blev indefrosset har skiftende regeringer været ude efter de "formuer" de billigt kunne beskære. Billigt alene fordi folk ikke protesterer særligt højt når nu det er penge de for længst har lagt til side. Men stadig penge der BURDE få folk op af stolen, i mine øjne i hvert fald...

Hvor er det politiske mod til at protestere henne? Hvorfor skulle der være nogen partier der overhovedet vil være med til den slags underminering? Det er jo rent selvmål når det FOR LÆNGST er konstateret, at folk netop IKKE sparer op af præcis samme årsag.

Så vogn dog for pokker op af dvalen, og tag stilling til det her! Hvis samfundet grundlæggende skal forandres bør vi præmiere dem som sparer op i stedet for at straffe dem. Det er den eneste form for økonomi der fungerer — på både den korte og den lange bane.

Men økonomi har måske forandret sig siden jeg gik i skole? :-)