Nogle har godtet sig over overskriften "Poul Nyrup kørte 85 km/t gennem by", og annoncerer han skulle være frakendt sit kørekort.
Ikke rigtigt.
Han er blevet betinget frakendt sit kørekort.
Men hverken for sprut eller for uagtsom kørsel. Kun en ganske simpel fartoverskridelse, som vi nok alle kender...
Der er selvfølgelig dem som aldrig opdager hvad femte gear bruges til, og de vil nok synes det er en alvorlig sag at få sådan en bøde. Jeg deltager ikke i den slags dobbeltmoral, for dét ville være hykleri.
Mine to bøder ville i dag begge udløse et klip. Jeg har fået en bøde på 1.000,- for at køre 71km/t i udkanten af Slagelse (på Holbækvej, på vej ud af byen), og 2.500,- for at køre 168km/t på motorvej på vej hjem fra prøveaflevering ved Seruminstituttet, fordi jeg skulle hente kunder som skulle i lufthavnen. Den og mange efterfølgende dage var "gratis" i den forstand at chaufføren deler med vognmanden, og bagefter skal dele med skattefar. Så de næste 10.000,- der blev kørt ind fik jeg reelt ikke meget ud af.
Er jeg stolt af mine bøder? Bestemt ikke. Men jeg vil heller ikke spille hellig. Jeg har ikke fået fartbøder siden jeg kørte taxa - kun et par parkeringsbøder af ren dumhed eller glemsomhed. Glemme at stille uret, og det sker nok for de fleste.
Er vi så for slatne?
Så kunne nogle godt bagefter påstå, at vi er for slappe når vi tager så let på sagerne. Jeg har et andet bud: når sket er sket, så handler det om at komme videre. Ganske som Poul Nyrup næppe er spor glad for omtalen, så er han - som alle andre her i landet - klar over hvad 3 års betinget frakendelse betyder. Det betyder, at gør man det igen inden for 3 år, så klapper fælden. Så får han brug for taxa...
Jeg kender adskillige kolleger som både i Slagelse og Roskilde har været ude for politikere som har bedt om at der blev givet gas. Det kunne man gøre for mange år siden, men ikke i dag.
Den flinkeste politimand jeg nogensinde har mødt var faktisk en motorcykelbetjent, for dengang kørte vi i en Opel Omega, som - mildt sagt - rykkede, og jeg var lettere forsinket i forhold til en afhentning af en passager, som skulle ankomme i Terminal 3 i lufthavnen.
Den fik en spand kul, og speedometeret var helt bestemt i den forkerte ende af skalaen. Da han stoppede mig, roste han mig trods alt for at have sat hastigheden ned i forbindelse med vejarbejde, og sagde også, at han ellers ville have givet en bøde. Den slags husker jeg, og selvom det nu er over 6 år siden har jeg aldrig glemt den positive politimand.
Han havde et eller andet sted ret. Ganske ret.
Men vi må samtidig erkende, at der er situationer hvor nødretten også sætter ind. Hvis en brandmand skal ud til en udrykning skal han gennem byen, og selvom vi alle véd vi ikke må overtræde fartgrænsen, så handler det om at redde liv.
Så er spørgsmålet hvor firkantede vi vil være?
Den dag i dag er min holdning stadig, at kan du ikke klare straffen skal du lade være med at overtræde loven. Men jeg har samtidig fuld forståelse for, at politiet, brandvæsenet og ambulancefolk kører til den når de er under udrykning.
Hver gang det går galt under en udrykning er der folk der råber op. De glemmer at i 99% af tilfældene går det ganske godt med de regler vi har. Den sidste procent kan lige så godt skyldes at andre har alt for høj musik og dermed ikke hører udrykningen. Det ser vi jo en masse af, men alligevel er der jo ingen af os, der vil til at lovgive om lydniveauet når vi kører bil, vel? :-)
Det handler om balance, og med lov skal land bygges - men med fornuft skal livet leves. Så længe vi ikke benægter de dumheder vi begår, men lærer af dem, så er meget vist opnået. Hvis vi altså tør bekende kulør i stedet for at pege fingre ad andre.
God weekend. :-)
No comments:
Post a Comment